Jeanneau 36 Prestige
2005
Jeanneau 36 Prestige er en stor velbygget flybridgebåd fra et af verdens største værft. Båden er velsejlende og velindrettet til familien som ønsker plads, komfort og sikker sejlads. En fantastisk turbåd til fire personer som leverer komfort også på de lange ture. Den føles sikker, tung og stabil hele vejen – også i skarpe sving. Båden cruiser meget behageligt, harmonisk og med mere graciøse bevægelser end mange af konkurrenterne – selv i regn og blæst. Båden har en dejlig stor, rektangulær badeplatform med badestige og brusemulighed. Adgangsdør til agterdækket med gode stuverum. Både badeplatform og dørk samt trappe er teakbelagt. Flybridgen er trukket et godt stykke agterover og med kalechen giver den en god beskyttelse af agterdækket. Her er god plads og kan byde hele familien velkommen. Adgang til flybridge via den faste trappe. Her er to pilotstole, stort instrumentbord og L-sofa med bord samt god solmulighed. Fra agterdækket er der via stor rustfri skydedør adgang til hovedsalonen. Her er lækker stor L-formet sofa med god plads til 4-5 personer. I bagbord side er der yderligere en topersoners sofa. Dækssalonen er meget elegant, der er cremefarvet handskeskind på førerstol og sofaer. Alt er lyst og lækkert med en flot imponerende træapteringen i mahogny. Et lækkert salonbord med klapper således at de to sofaer kan indgå i fælles hygge omkring bordet. I hver side er der skydevinduer og det L-formede pantry er placeret to trin nede, forude i bagbord side. Her er to vaske i rustfrit stål, miniovn, tre-blus gaskomfur, stort køleskab med frys og store og små skabe. Mellem pantry og forkahytten er toiletrummet. Det er meget funktionelt, helstøbt og med skydeglasvæg til bruserummet. Der er to døre – den ene direkte til ”owners cabin” fremme i båden. Forkahytten har en stor, fritstående dobbeltseng med god plads rundt om. Lys og ventilation kommer ind ad dækslugen og to ovale, oplukkelige koøjer. Der er mange stuverum og et stort klædeskab.
Overfor pantryet er gæstekahytten. Rigtig fin størrelse med to langsgående køjer, klædeskab, små skabe, lille natbord mellem køjerne og koøje som kan åbnes. I dækssalonens styrbord side er den indvendige førerplads placeret. En bred dobbeltstol giver god komfort med fin plads. Førerpladsen fungerer fantastisk og der er godt med plads til to personer. Ringdækker er bredt og der er et velfungerende søgelænder på for- og sidedækket, Udstyrsmæssigt er der intet der kan eftermonteres på denne båd for den har alt hvad du har brug for – standen er absolut i top og den er velpasset af de to ejere der har haft båden.
BEMÆRK gerne bytte med mindre nyere sejl- eller motorbåd.
- Fod: 36
- Længde: 11,13
- Bredde: 3,84
- Dybgang: 0,95
- Deplacement: 7800
- Skrogtype: Glasfiber
-
Mekanisk
- Volvo Penta 2 x D6-310HK
- Faste aksler m/4bl propeller
- Batterier 3 x Varta 105Amp årg. 2023
- Elektrisk betjente hovedafbrydere
- Sidepower Bovpropel m/fjernb.
- Sidepower Hækpropel m/fjernb.
- Lewmar elektrisk ankerspil m/fjernb.
- Volvo Penta trimflaps m/autotrim
-
Ekstraudstyr
- Teak på badeplatform
- Teak på agterdæk
- Agterkaleche årg. 2019
- Flybridgecover årg. 2019
- Bimini flybridge 2019
- Solhynder fordæk
- Teakbord cockpit årg. 2023
- Teakstole Cockpit årg. 2023
- Bord flybridge
- Raymarine 120 kortplotter
- Raymarine 70 kortplotter flybridge
- Raymarine radar på plotter
- Raymarine Autopilot m/fjermb.
- Raymarine ST60 tridata
- Raymarine VHF m/DSC
- Eno gaskomfur m/3 blus
- Miniovn årg. 2023
- Køleskab m/frostboks 118L/20L
- Webasto Varmeanlæg
- LED TV m/android + Cromecast årg. 2023
- WIFI installation årg. 2023
- Nyt skum i alle hynder flybridge årg. 2021
- Hynder i salon renoveret årg. 2023
- LED lys “all over” med lysdæmper i salon og agterdæk
- Brus på agterdæk V+K årg. 2023
- Badestige
- Vandvarmer Isoterm 24L årg. 2021
-
Radio med Cd 4 x højtalere
- 230V stikkontakter
- Nye fortøjninger, fendersokker og snore